Om Kathrine
Jeg er en ung kvinde på 23 år, som elsker dyr. Siden jeg var lille har jeg haft gnavere og har derfor en bred erfaring. Jeg har og har haft: kaniner, hamstere, ørkenrotte, tamrotter, marsvin, jordegern og selvfølgelig mus. Grunden til at jeg lige netop har valgt at fokusere på mus er der mange årsager til. For det første kræver de ikke så meget plads som for eksempel rotter. Derudover er de lette at håndtere og gøre tamme. De er livlige, nysgerrige, tillidsfulde, intelligente og sjove at kigge på når de leger. Jeg vil gerne avle frem til mus med et rigtig godt temperament, forkæle og opdrætte dem på bedste vis, så købere kan få sig et rigtig skønt kæledyr.
Mit opdræt er en meget tidskrævende hobby, og jeg bruger meget fritid på mine mus, men udover at opdrætte mus studerer jeg professionsbachelor i sygepleje og arbejder som SSH på et plejehjem, men lige nu holder jeg barselsorlov. Endvidere er jeg meget politisk aktiv, hvilket min fritid også går med. Så der er nok at se til. :)
Mit opdræt er en meget tidskrævende hobby, og jeg bruger meget fritid på mine mus, men udover at opdrætte mus studerer jeg professionsbachelor i sygepleje og arbejder som SSH på et plejehjem, men lige nu holder jeg barselsorlov. Endvidere er jeg meget politisk aktiv, hvilket min fritid også går med. Så der er nok at se til. :)
Håndtering
Mus er lette at gøre tamme og bider nærmest aldrig. Klem aldrig hånden omkring musen, idet den vil føle sige truet og dermed kan finde på at bide. Man bør holde hånden under musen når man tager den op eller flytter rundt på den. Derudover er det vigtigt med rolige bevægelser og hvis musen håndteres jævnligt og på en god måde vil den selv hoppe op på hånden.
Link
www.musgerbil.dk - super gode artikler omkring hold af mus. Jeg har selv været en del af bestyrelsen da foreningen startet og har skrevet artiklen om Buret. Endvidere er der en god oversigt over farver og gener, hvis man interesserer sig for det. DMG afholder også diverse arrangementer, hvor alle er meget velkomne såfremt det ikke er medlemsarrangementer. Udstillinger afholdt af DMG er super hyggelige og det koster ikke noget at komme og kigge. Jeg prøver at komme til alle udstillingerne - også selvom jeg ikke udstiller.
Spørgsmål/erfaringer
Har du spørgsmål, så klik på "kontakt" i menuen. Ligeledes, hvis du har erfaringer, du vil dele.